Betalingsbetingelser:

Lejebeløb skal indbetales på konto nr. reg 4092 konto 9300004552
Lejemålet er først endelig gældende når hele lejebeløbet er indbetalt
Hvis lejebeløb ikke er indbetalt senest 7 dage efter at bookingønsket er bekræftet af udlejer pr. mail vil bookingen blive slettet.
I tilfælde af at udlejer er nødt til at annullere lejeaftalen som følge af uforudsigelige og upåregnelige hændelser såsom brand, oversvømmelse m.v. refunderes indbetalte lejebeløb.
Hvis lejer annullerer lejemål senere end 3 mdr. før aftalte dato, tilbagebetales indbetalt lejebeløb ikke, med mindre huset kan lejes ud til anden side.

Øvrige regler for lejemålet:

Der er rygeforbud i hele huset. Der findes rygekabine til venstre for hovedindgang
Alt affald fjernes fra hele huset. Der er affaldscontainere til husholdnings affald samt flaskecontainer ved parkeringspladsen.

Generelt skal huset afleveres som det var ved lejemålets start.
Alle borde gøres  rene.
Se tegning i køkken vedr. bordopstilling og stole i det store lokale.
Evt. ekstra borde hentet fra rengørings lokalet ved handicaptoilettet sættes på plads
I det store lokale stables stolene á 4 stk. og stilles ud langs væggene – dog ikke foran radiatorene.
Hvis der er hentet stole i lokalet til venstre for indgangen, stilles disse tilbage efter brug. Her stilles mest stole med armlæn.
Hvis der er hentet ekstra stole i det lille lokale bagerst ved siden af dametoilettet, stilles disse tilbage efter brug.
Gulvene fejes i hele huset, i køkkenet skal gulvet også vaskes.

Alle papir/affaldskurve skal tømmes i container uden for huset.
Når derr spillers musik efter kl 22.00 skal alle døre og vinduer holdes lukket af hensyn til naboer.
Der må ikke spilles musik efter kl 24.00.

Kaffemaskinen tømmes og rengøres og opvaskemaskine tømmes og tørres af. Filter renses.
Komfurerne (plader, ovne og varmeskuffer) skal gøres rene.
Køleskabet skal tømmes og rengøres men må ikke slukkes.

Alt brugt service skal være vasket op og sat på plads. Evt. ituslået service erstattes jfr. prisliste i køkkenet. Erstatningen lægges i en kuvert, der er i køkkenet. Kuverten lægges i Stadsgildets postkasse. Lejer skal give besked til tel. 30609088 (Erik), hvis der opstår skader på bygning eller inventar. Du er erstatningspligtig for skete skader. Hvis huset ikke afleveres ryddeligt og i ordentlig stand, kan du kræves ekstra betaling.

Du skal selv medbringe karklude, viskestykker, håndklæder, køkkenrulle samt bokse til overskydende mad, da husets service m.m. ikke må fjernes.

Når huset forlades:

Sluk lys overalt. Lys på toiletter, i køkkenet og udvendigt ved hoveddør slukker automatisk. Tjek at alle vinduer og udvendige døre er lukket.
Udlejer påtager sig intet ansvar for tyveri, brand – og vandskader o. lign. på personlige ejendele.
Udlejer kan ikke drages til ansvar for fejl og mangler ved huset mht. interiør, service mv.
Gældende fra okt. 2021