Sådan sikres børns trivsel

På Julemærkehjemmene kæmper vi for gode børneliv uden mistrivsel.
Vi arbejder for at skabe trygge rammer og trivsel.

 

Når man taler trivsel hos børn, er det vigtigt at forstå, at gode børneliv skabes i miljøet og kulturen omkring dem. Man kan se trivsel som et paraplybegreb, der sætter rammen for, at et barn har det godt.

Grundlæggende handler det om at have trygge rammer og gode relationer. Når børn ikke trives, skyldes det eksempelvis, at de har dårlig selvtillid, oplever svigt i hjemmet, har svært ved at følge med i skolen, føler sig anderledes eller er ensomme.

På Julemærkehjemmene har vi stort fokus på børnenes trivsel. Vi ved hvilke rammer, der skal skabes for, at børn trives både i og uden for skolen. Vi giver både børnene og deres forældre værktøjer til at håndtere de situationer, der kan nedsætte børns trivsel. Vi arbejder helhedsorienteret med trivsel, hvor vi har fokus på selvværd og selvtillid.